Slotsophold på fyn
For enhver med blot et minimum af historisk flair eller romantisk-nostalgisk faible er et besøg eller ophold på Broholm Slot en spændende odysse gennem næsten 700 års danmarkshistorie fra Christoffer den 2. til Margrethe den 2., og med de mellemliggende 29 konger og 1 dronning som medspillere eller statister i Ulfeldt´ernes, Skeel´ernes og Sehested´ernes saga. Broholm Slot er bekvemt, overskueligt og i opholdsrummene, som alle er forskellige og med deres autenticitet helt unikke, finder man sig som gæst let til rette.
På Broholm Slot kan du læne dig tilbage og slappe af og blive forkælet, som overklassefolkene gjorde tilbage i tiden. Her er ro og fred, og skøn natur omgiver slottet. Restauranten byder på mad af gourmetoplevelse og personalet byder dig velkommen med stor professionalisme, personlig betjening og glade smil.
Broholm Slot har 19 værelser, 16 på slottet og 3 i den "Gamle" Vandmølle overfor slottet. Hovedbygningen byder på flere opholdsstuer og den store Thorvaldsen-Sal til festlige begivenheder. Så har I brug for et dejligt slotsophold på Fyn, så book et af vores fire ophold i dag eller send en forespørgsel på et møde eller selskab og oplev selv, hvad vores mange glade gæster har oplevet.
Vi tager også imod virksomheder som ønsker et ophold på vores slot, eller blot ønsker at booke et af vores mødelokaler.
Velkommen til en fornem madhistorisk oplevelse på Broholm Slot
7. marts 2025Velkommen til en uforglemmelig oplevelse på Broholm Slot, hvor vi fører dig tilbage til renæssancens storhedstid i begyndelsen af 1600-tallet. Du vil træde ind i en verden, som den kunne opleves på slotte og herregårde for flere hundrede år siden med fornem madkunst og fortryllende musik.
Med inspiration fra Danmarks ældste kogebog fra 1616 får du et festmåltid, hvor sæsonens friske råvarer og renæssancens / tidens opskrifter bringes til live med et moderne twist. Under måltidet vil tonerne fra musikerne Kathrine Brandt & Jens-Thoroe Olsen fylde slottets sale og skabe en atmosfære, der spejler renæssancens elegance og mystik.
Oplev historiens vingesus på Broholm Slot, og lad mad og musik fra renæssancen og barokken være dine rejsekammerater på denne tidsrejse.
Kl. 15.00 Indtjekning for overnattende gæster
Kl. 15.30 Lutendrank og søde sager serveres i slottes stuer akkompagneret af renæssance- og barokmusik
Bagt marcipan med sukrede fennikelfrø, sprutbakkelser,
kandiserede / brændte nødder og mandler og svømmende æbleskiver
Gunvor Maria Juul – madhistoriker og forfatter til bogen om Danmarks ældste kogebog fortæller om perioden ”1600-tallet”– specifikt om maden og musikken
Kl. 17.00 Rundvisning på slottet
Kl. 18.30 1600-tals middag ledsaget af taffelmusik og korte præsentationer af de enkelte retter serveres i Thorvaldsen-salen ved runde borde
MENU
Persillesuppe med sprød toast og pocheret æg
Rillette af vildt fra Kongens skove
Unge høns i vin med pomeranser, tærte og græskar. Forskellige kuvertbrød med rosenvand syltede frugter og anis
Pære på forskellige måder
Til middagen serveres afstemte vine, øl og mjød
Aftendram i slottets stuer
Overnatning i skønne slotsværelser
*
Broholms morgenbuffet med lokale specialiteter (serveres fra kl. 08.00-10.00)
*
Udtjekning fra værelse senest kl. 11.00
HISTORISK 1600 TALS OPHOLD PÅ BROHOLM SLOT
Priser
Kr. 1695,- pr. person i charmerende dobbeltværelse med delt bad og toilet
Kr. 1995,- pr. person i charmerende dobbeltværelse med eget bad og toilet
Kr. 2295,- pr. person i charmerende suite
Kr. 2595,- pr. person i charmerende suite superior
Enkeltværelsestillæg kr. 500,-
ARRANGEMENTET KAN OGSÅ KØBES UDEN OVERNATNING OG KOSTER DA KR. 1295 pr. person
Reserver på
- eller på telefon: +45 62251055