• DK
  • DE
  • GB
 

Selskaber & fester på Broholm Slot

De rammer Broholm Slot stiller til rådighed for private fester garanterer succes. Om det drejer sig
om det mindre, selskabelige arrangement for en sluttet kreds, som man gerne vil gøre noget særligt
ud af, eller om det er den helt store begivenhed der skal markere et af livets højdepunkter.

Alle 16 dobbeltværelser og suiter på Broholm Slot tilbydes til Kr. 34.000,- ved samlet leje i forbindelse med jeres fest og inkluderer opholdstuer til evt. musik og dans og Thorvaldsen-salen til middag

Det er naturligvis muligt at afholde fester på Broholm uden at leje værelser men da uden musik og dans.


På Broholm Slot har vi flere lokaler, der kan danne rammen for jeres arrangement. Vi har den store Thorvaldsen Sal med plads til op til 90 personer ved runde borde og den Kinesiske Spisestue, som er smukt indrettet med udsøgt "chinoiserie" møblement. Her kan dækkes op til 18 personer i en meget elegant atmosfære. Sidst men ikke mindst er selve restauranten hvor blandt andet Broholmerstuen befinder sig. Her kan der dækkes op til 35 personer ved et langbord.

Bryllup på Broholm Slot

På Broholm Slot gør vi jeres drøm til virkelighed. Lad os danne rammen om den mest fantastiske, romantiske og eventyrlige bryllupsfest, som I og jeres gæster aldrig vil glemme. Vores topprofessionelle personale står klar til at give jer jeres livs oplevelse helt ud over det sædvanlige.

Et bryllup på Broholm Slot begynder med at i besøger os god tid i forvejen, så vi i fællesskab kan sammensætte individuelle ønsker til menu, underholdning, borddækning m.m. Broholm Slot har egen restaurant med eget tilknyttede køkken, hvor der sammensættes menuer af fortrinsvis lokale råvarer efter sæson.