• DK
  • DE
  • GB
 




PÅSKEBRUNCH OG HISTORISK RUNDVISNING I PÅSKEN PÅ BROHOLM SLOT



Kom og oplev Historiske Broholm Slot lørdag 19 april og søndag 20 april kl. 11.30 til historisk guidet rundvisning med efterfølgende servering af vores dejlige påskebrunch kl. 12.30

Broholms Brunch - Frokostbuffet
Serveres mellem kl. 12.30 og 14.30

Kold Ravioli med spinat – ricotta – soltørret tomat og urter
Røget dådyr med syltede svampe og trøffel mayo
Fynsk Hr .Nielsen skinke med gammel knas og persillepesto

Ballotine af unghanelår med krydderurter og serrano
Quiche Lorraine med porre- løg og tørsaltet bacon
Årstidens salat med sprøde urter og syltede garniturer

3 slags oste med syltede hyben - oliven samt nødder
Bavarois med årstidens bær/frugt – coulis og sprød tuille

Udvalg af Broholms brød

Pris per person inkluderet guidet rundvisning kr. 495,-

Tilmelding på eller tlf. 62251055


Slotsophold på fyn



For enhver med blot et minimum af historisk flair eller romantisk-nostalgisk faible er et besøg eller ophold på Broholm Slot en spændende odysse gennem næsten 700 års danmarkshistorie fra Christoffer den 2. til Margrethe den 2., og med de mellemliggende 29 konger og 1 dronning som medspillere eller statister i Ulfeldt´ernes, Skeel´ernes og Sehested´ernes saga. Broholm Slot er bekvemt, overskueligt og i opholdsrummene, som alle er forskellige og med deres autenticitet helt unikke, finder man sig som gæst let til rette.

På Broholm Slot kan du læne dig tilbage og slappe af og blive forkælet, som overklassefolkene gjorde tilbage i tiden. Her er ro og fred, og skøn natur omgiver slottet. Restauranten byder på mad af gourmetoplevelse og personalet byder dig velkommen med stor professionalisme, personlig betjening og glade smil.

Broholm Slot har 19 værelser, 16 på slottet og 3 i den "Gamle" Vandmølle overfor slottet. Hovedbygningen byder på flere opholdsstuer og den store Thorvaldsen-Sal til festlige begivenheder. Så har I brug for et dejligt slotsophold på Fyn, så book et af vores fire ophold i dag eller send en forespørgsel på et møde eller selskab og oplev selv, hvad vores mange glade gæster har oplevet.

Vi tager også imod virksomheder som ønsker et mødeophold på vores slot, eller blot ønsker at booke et af vores unikke mødelokaler.